Hvor lå gården?
En renæssancegård
I slutningen af 1500-tallet, en periode med økonomisk fremgang, byggedes en stor gård på hjørnet af Havgyden og Mejlgade. Den strakte sig 25 fag langs Havgyden ned mod bugten og et ukendt antal fag langs Mejlgade mod Domkirken. Den var i to stokværk med udkragning støttet af volutformede, udsmykkede knægte. Tavlene var udfyldt med mønsterlagte mursten. Gården havde 2 adresser. Havgyden 2 og Mejlgade 62.
Fra Havgyden til Tværgade
I 1867 blev Fægyden omdøbt til Tværgade, og i 1895 blev Havgyden sammen med den kaldt Tværgade, efter at husrækken langs nordsiden var blevet revet ned. Derved blev husets adresse Tværgade 8. I 1938 blev Tværgade omdøbt til Nørreport.
Nørreport
I 1960’erne udvidedes vejbanen på strækningen mellem Kystvejen og Nørregade på den sydlige side og blev til det nuværende Nørreport. Skulle huset i dag placeres på sin oprindelige plads, ville det komme til at ligge midt på Nørreport (se billedet øverst på siden).
Christen Skeel Jørgensen
En af de tidlige ejere af gården var gehejmeråd, stiftamtmand, Christen Skeel Jørgensen (1623 - 1688). Han ejede adskillige godser, herregårde og mindre ejendomme, bl.a. Ulstrup, GI. Estrup, Sostrup og Ørbækgård. Han var en af de rigeste, nogle mente den rigeste, adelsmand i sin tids Danmark og fik tilnavnet "den rige". Han døde på Ulstrup og blev begravet i Aarhus Domkirke.
Maren Clemensdatter Smagbier
En anden af de tidlige ejere var Maren Clemensdatter (ca. 1614 - ca. 1690). Hun var datter af den velhavende borgmester Clemen Jensen Smagbier, der havde bygget adskillige huse i Mejlgade, bl.a. Frands Hansens Hus. Hun blev gift med en af byens rigeste mænd , der også blev borgmester i Aarhus. Maren Clemensdatter overlevede sin mand med 26 år. Hun ejede adskillige by- og landejendomme og gjaldt for at være både "stenrig" og meget rundhåndet. Hun var byens største skatteyder indtil sin død, hvor hun blev begravet i domkirken "under stor Højtidelighed".
Romanperson
Den aarhusianske forfatterinde, Nicoline Kirkegaard, har skrevet en historisk roman, ”Bispinden i Aars” (1918), hvori hun skildrer borgerskabets dagligliv i 1600-tallets store gårde i Mejlgade og med datidens historiske personer. Maren Clemensdatter Smagbier optræder i romanen med navnet Maren Clemensdatter.
En avis flytter ind
I 1801 flyttede ind i bygningen i Mejlgade med sit trykkeri og avisproduktion. Han var ejeren af byens første lokale avis, Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidender. Avis og trykkeri stod her indtil 1811, hvor han flyttede virksomheden til Studsgade. I 1812 solgte Niels Lund virksomheden til Adolph Frederik Elmquist. I 1821 skiftede avisen navn til Aarhuus Stifts-Tidende.
Lejeboliger
I 1826 blev huset købt af skomagermester P. Hansen, der delte huset op i lejligheder. I 1845 boede der 10 familier i bygningen. Efter skomagermester P. Hansen blev bygningen handlet flere gange, inden den blev taget ned i 1922.
Indskrænket
Århundrederne havde tæret på det store gårdkompleks. Ved nedtagningen bestod bygningen kun af 6 fag mod Tværgade og 5 mod Mejlgade. Det fremgår af brandtaksationsproto- kollerne, at de 17 østligste fag i Tværgade (ned mod vandet) mistede det øverste stokværk i 1781. Det var muligvis ved samme lejlighed, at den høje gavl mod Mejlgade blev erstattet af et valmtag.
Til Den Gamle By
Den sidste ejer overlod huset til Den Gamle By, der genopførte det i museets Algade. Da det blev nedtaget var det i god stand, især var de udskårne knægte velbevarede. I 1922/23 stod arkitekt S. F. Kühnel for genopførelsen. Ud fra bygningsarkæologiske undersøgelser genskabte han et smukt renæssancehus.
Dragtmuseum og værksted
Huset rummede i årene 1924-1938 Den Gamle Bys dragtmuseum, der i en årrække blev ledet af Peter Holms hustru, Petra Holm. Siden 1938 har museets bogbinderværksted og gravørværksted haft til huse i bygningen. I Den Gamle By bliver huset benævnt som Tværgadehuset med reference til dets tidligere beliggenhed.
Læs mere
Plads til Nørreport
Mejlgade 58-64 og Kystvejen 31-33, ja, alle de øvrige ejendomme på Nørreports sydside, måtte lade livet knap 40 år efter opførelsen på grund af et stigende behov for lettere adgang til byens stærkt voksende havn.
De første nedrivninger fandt sted i 1961, inden planerne for Nørreports gennembrud ned mod havnen var endeligt udformede. Det var ikke gamle, saneringsmodne bygninger, der blev revet ned, men store, nye 3-4 etagers ejendomme. Husene blev pillet ned sten for sten, og materialerne blev solgt eller genbrugt, så kommunen kunne hente nogle få kroner hjem. Endvidere fik kommunen travlt med at genhuse 40 familier.
Gadehjørnet i dag
Bygningen, der i dag står på hjørnet af Mejlgade og Nørreport, blev bygget af Sydbank, på et tidspunkt hvor postmodernismen var i højsædet. Arkitekterne har ifølge tidligere stadsarkitekt Gøsta Knudsen
-
forsøgt at holde sig til områdets skala og
rytme i en nedtrapning for at matche havnens skyline, men mod Mejlgade hænger det nye ikke sammen med det
gamle, og farverne kræver et varmere klima som i Californien eller Mexico.
